|
Dansk er et svært sprog. En af vanskelighederne er at skrift og tale ikke hænger særlig godt sammen. Vi siger f.eks. "fåånvaåne", men skriver forhenværende.
Ganske vist vil vi i en mere distinkt situation nok udtale ordet "fååhænvaåne". Men det hjælper jo kun lidt Med stumme bogstaver menes de bogstaver som vi ikke
udtaler når vi taler tydeligt. De stumme h-er
De findes forrest i visse ord: hvem, hvor, hvis, hvad, hjem, hjul osv.
Visse kan forveksles med vor, vis, jul osv.
Engang blev disse h-er sikkert udtalt. I oldnordisk er der flere: ravn hed f.eks. "hrafn". Men i dag er de helt stumme undtagen i visse dialekter. De stumme d-er.
De findes inde i eller for enden af ordet: tønde, brænde, bevidsthed, fastspændte osv.
Nogle af dem kan næsten høres, for hvis vi fjernede d-et, måtte ordet udtales anderledes: hånd minus d bliver til hån som udtales med langt åbent å.
De stumme g-er
Det kan være vanskeligt at høre g-et i prygle, og i ordene sagde og lagde virker det gammeldags at udtale g-erne. Vi har det også med at -ng- lyder næsten som -nd- Hvem
kan høre forskel på håndklæder og hångklæder? Og på ynglings- og yndlingsmusik? Man bliver nødt til at tænke over hvad ordet betyder - så kan man godt regne ud at det må være
håndklæder (til at tørre hænderne med) og yndlingsmusik (den musik man ynder mest). |
